Kuverter

2

Tid:

2 t. 45min

Type:

Aften

Anbefalet fin:

Crianza – Vina Ijalba.

 Om denne opskrift

By: Hanne Stysiek

Ideen til denne ret har jeg fået efter et besøg i Marokko for mange år siden, hvor kød, blommer og mandler blev serveret i en lerskål.

Ingredients

  • 500 gram skinkekød

  • 200 gram blommer friske eller frosne

  • 40 gram mandler

  • Smør/olie

  • Salt og peber

  • 1 dl. Fløde

  • Kulør

  • Marsala

Sådan gør du:

Skinkekødet brunes i smør/olie. Blommer og mandler tilsættes, og der komme lidt vand ved, men ikke hvis blommerne er frosne, da der så er væde nok.

Jeg er så heldig at have haft blommer i haven, som jeg kan tage op af fryseren, når jeg tilbereder denne ret. Men friske blommer er også helt perfekte. Smagen afhænger meget af hvilken blomme det er. Her denne gang har jeg brugt gule blommer som giver retten en lidt citrusagtig smag. Det hele simrer under låg til kødet er mørt.

1 dl.fløde kommes i og det koges op. Lidt kulør tilsættes, og der smages til med salt, peber og Marsala.

Hos os siger vi altid, at i et hvert køkken skal der stå en flaske Marsala, som kan redde en hver sauce, og så er det også hyggeligt med et lille glas imedens maden tilberedes.

Kartoffelmos tilberedes, og der kommes reven appelsinskal og appelsinsaft i.

En kraftig vin nydes til, f.eks. Crianza fra Vina Ijalba.